Et husholdningsbudget er en god idé, hvis du er en af dem, der ligger vågen om natten og grubler over økonomien. Det kan også være smart at lægge et budget, hvis du ikke kan få pengene til at gå op sidst på måneden. Det skaber overblik over din økonomi og kan være med til at give dig mere ro i hverdagen.
I denne artikel kan du læse mere om, hvordan du lægger et langsigtet og holdbart husholdningsbudget. Du kan med fordel lægge et budget på din computer. Et program som Excel er særligt velegnet.
Det er også muligt at lægge et husholdningsbudget på papir. Men det er sværere at redigere i, hvis der pludselig kommer en ekstra udgift, eller hvis du får mere i løn.
Der findes mange gratis budgetskemaer, man kan downloade online, men det er ikke alle, der er lige gode.
Her kan du finde en skabelon til dit husholdningsbudget fra GOLoan.dk.
Budgetskemaet fra GOLoan er hurtigt at komme i gang med og nemt at bruge. Det er oprettet i Excel, så du nemt kan finde rundt. Det eneste, du selv skal indtaste, er dine månedlige indtægter og udgifter. Resten udregner skemaet.
Hvordan kommer jeg i gang?
Før du lægger et husholdningsbudget, skal du være sikker på, hvem du lægger et budget for. Hvis du bor sammen med en partner, kan budgettet gælde for jer begge. Hvis du har børn, skal de naturligvis også medregnes. Når du har fundet ud af dette, kan du begynde at indsamle informationer, du skal bruge til budgettet.
For at lægge et budget skal man kende sine indtægter og udgifter. Din samlede månedlige indtægt inkluderer alle de penge, der overføres til din konto hver måned. Det kan være løn, offentlige ydelser fra staten, indtægter fra fritidsjob osv.
I budgetskemaet fra GOLoan er der plads til fire forskellige indtægter, men du kan altid tilføje flere, hvis du får brug for det. Du skal også kende til dine faste udgifter. Det er udgifter, du betaler regelmæssigt. Det kan være el, vand, varme, forsikringer, licens osv.
For at sikre, at du får alle udgifter med, kan du gå et helt år tilbage i din netbank. Nogle faste udgifter betales i kvartalsvis eller årligt. Derfor er det en god idé at fordele disse betalinger ud på året. På den måde slipper du for at betale for mange penge på én gang.
Helst skal udgifterne være nogenlunde ens hver måned, så der ikke er visse måneder, hvor budgettet ikke kan hænge sammen.
Læs også: Læg et budget, der holder.
Sådan fungerer skabelonen
Når du har fundet ud af, hvilke indtægter og faste udgifter du har hver måned, kan du begynde at lægge dit budget. I skabelonen (hent den her, hvis du ikke allerede har gjort det) finder du en række grønne felter. Det er de eneste, du skal udfylde. Resten udregner Excel for dig.
Indtægter
I den grønne kolonne øverst indtaster du alle dine indtægter. Mange mennesker har mere end én indtægt. Udover den månedlige lønindkomst modtager mange ydelser fra staten (f.eks. SU, børnebidrag eller boligstøtte). Nogle har også et ekstra job ved siden af. Det er især en god idé, hvis du er studerende.
Læs også: Sådan finder du billige lån til studerende.
Når du har indtastet alle dine indkomster i skabelonen, udregnes din samlede indtægt. I kolonnen til højre udregnes din årlige indtægt.
Udgifter
Nedenunder indtægterne indtaster du alle dine faste månedlige udgifter. De inkluderer bl.a. udgifter til bolig, el, vand, varme, TV-pakke, telefoni, licens, transport og eventuelle daginstitutioner.
Derudover kommer udgifter til opsparing, forsikringer og andre poster, der ikke er nævnt her. Når du har indtastet tal i alle de grønne felter, udregnes de årlige indtægter og udgifter i kolonnen til højre.
Næsten nederst finder du feltet med “I alt tilbage af indkomst”. Det fortæller, hvor stort et beløb du har tilbage efter, at alle dine udgifter er betalt. Det er det, der kaldes dit rådighedsbeløb. Det skal bl.a. bruges på mad og drikke, og du skal også lægge penge til side til cafébesøg, tøj, gaver, tandlægebesøg osv. De sidstnævnte går ind under diverseposten.
Hvis du har flere penge tilbage, efter alle dine udgifter er betalt, er dit budget i balance. Du kan derfor finde ud af, om du har råd til at have en opsparing. Uanset hvad, er det en god idé at lægge lidt penge til side hver måned til uforudsete udgifter. Det kan være, hvis din bil pludselig går i stykker, eller hvis du er nødt til at flytte.
Du kan gemme skabelonen på din computer og redigere i den, hver gang der kommer en ny post. På den måde har du nem adgang til dit budget hele tiden.
Læs også: Sådan slipper du af med dyr klatgæld.
Gennemgang af budget
Nedenfor gennemgår vi de forskellige poster i vores husholdningsbudget. Husk, at udgiftsposterne kan svinge meget alt efter, hvem du er, og hvor du bor.
Bolig og el, vand og varme
Øverst i skabelonen findes boligposten. Her skal du medregne alle udgifter forbundet med din bolig. Udover selve huslejen kan det være afdrag, hvis du har købt din egen bolig.
I lejeboliger betales el, vand og varme nogle gange sammen med huslejen – dvs. i ét samlet beløb. Oftest betales det dog ved siden af. Derfor er der afsat separate rækker til det i vores budgetskema. Det er udgifter, der kan svinge lidt hver måned. For eksempel er din varmeregning nok størst om vinteren. Eller måske rejser du meget om sommeren og bruger derfor mindre el i den periode.
Læs også: Sådan finansierer du din boligrenovering.
TV, internet, telefoni og licens
I skabelonen er der desuden plads til at skrive udgifter for hhv. TV-pakke, internet og telefoni. Det er udgifter, du hver måned får en regning på. Licens står også som en udgift. Egentlig hedder det medielicens. Du skal betale det, hvis du har en smartphone, et fjernsyn eller en radio.
Hvis du bor sammen med en partner eller dine forældre, skal kun én i husstanden betale licens. Hvis du til gengæld bor sammen med venner eller med din søster eller bror, skal alle betale.
Licens er en udgift, du selv bestemmer, hvor ofte du vil betale. Enten kan du betale den hvert halve år eller hver måned. I 2019 ligger den månedlige licens på 160,58 kr. + 4,33 kr. i administrationsgebyr. Du kan også betale 963,50 kr. hver sjette måned.
Transport
Hvis du har bil, skal du bl.a. betale benzin, forsikring og ejerafgift. Du skal også lægge penge til side til service og eventuelt til afdrag på et billån. Hvis du ikke har bil, skal du lægge penge til side til offentlig transport eller til udgifter på din cykel.
Lån
Hvis du har taget lån, skal du huske at lægge penge til side til at afdrage på disse. For mange mennesker er det SU-lån, realkreditlån, billån eller forbrugslån. Det er vigtigt at overholde sine afdragsaftaler på lån. Hvis man ikke gør det, kan man nemlig hurtigt komme til at skylde langt mere, end man har lånt.
Læs også: Hvilken gæld skal du afvikle først?
Diverse udgifter
Når alle disse faste udgifter er betalt, har du forhåbentlig penge tilovers. Disse skal dække alle andre udgifter, du har i løbet af en måned. Mad og drikke er en udgiftspost, der svinger meget alt efter din livssituation.
Når man er under uddannelse, er posten typisk lav. Bor du sammen med din partner, og har I børn, er udgiften højere.
Du skal naturligvis også bruge penge på cafébesøg, gaver, tandlæge, frisør osv. Hvor meget du bruger på dette, svinger alt efter din indkomst. Det er også disse poster, du kan spare rigtig mange penge på.
Fagforening, A-kasse og forsikringer
Fagforening, A-kasse og forsikringer bør der være råd til i ethvert budget. Det er desværre ofte disse udgifter, som folk fravælger, hvis de mangler penge. Måske skyldes det, at man ikke konkret ser, hvad pengene går til, før uheldet er ude.
En A-kasse sikrer, at du ikke kommer på kontanthjælp, hvis du mister dit job. Du får i stedet udbetalt dagpenge, hvilket svarer til mere end den kontanthjælp, som staten udbetaler til dig. Medlemskab i en fagforening hjælper dig, hvis du har fået for lidt udbetalt, fået en arbejdsskade el.lign.
Forsikringer bør du også medregne i dit husholdningsbudget. Som minimum bør du have en ulykkes- og indboforsikring. Derved er du forsikret, hvis der sker noget med dig, eller hvis du får indbrud. Hvis du skal ud at rejse, bør du tegne en rejseforsikring, så er du dækket under sygdom, hvis din bagage er forsinket osv.
Opsparing
Hvis du har penge tilbage efter, at alle andre udgifter er fratrukket, kan du lægge penge til side til en opsparing. Normalt hører en post til opsparing ikke hjemme i et budget. Men det kan stadig være en fordel at afsætte lidt penge til det hver måned. Det er nemlig altid en god idé at have en opsparing til uforudsete udgifter.
Hvorfor er et budget vigtigt?
Et budget er vigtigt – især når din livssituation ændrer sig. Et økonomisk overblik kan nemlig være praktisk, hvis du pludselig får mindre i løn, eller hvis du får et barn. Uanset hvad, hjælper et budget dig med at skabe overblik.
Det vigtigste ved et budget er, at det kan holde på lang sigt. Hvis alle udgifter er skåret helt ind til benet, kan man typisk ikke overholde det mere end et par måneder. Derfor er det vigtigt at være realistisk, når du lægger budget.
I nogle tilfælde giver det mening at lægge et kortsigtet husholdningsbudget. Det kan være, hvis du skal betale penge af på et lån. Kortsigtede budgetter har sjældent plads til en opsparing, og netop derfor holder de ikke i længden.
Læs også: Hvorfor optager man et kviklån?
Konklusion
Nu har vi gennemgået vores skabelon til et solidt og holdbart husholdningsbudget. Det har givet dig overblik over, hvilke indtægter og faste udgifter du har. På den måde har du fundet ud af, hvor stort et rådighedsbeløb du har tilovers. Det er disse penge, der går til alt andet, der skal betales såsom mad, drikke, tandlægebesøg, fritidsaktiviteter osv.
Hvis der stadig er penge tilovers, kan du begynde at lægge penge til side til en opsparing. Gør du det, har du et budget, der er i balance. Forhåbentlig har artiklen hjulpet dig til at lave et budget, der holder på den lange bane.
Læs også: Få styr på din økonomi i 2020.