Hvis du har lang transport til din arbejdsplads, så kan du få kørselsfradrag, som er et skattefradrag. Det er en økonomisk kompensation for personer, som rejser langt mellem deres bopæl og arbejdsplads. Det bliver også kaldt for befordringsfradrag.
For at du er berettiget til befordringsfradrag, skal der minimum være 12 km hver vej mellem din bopæl og arbejdsplads. Det gælder alle former for lønnet arbejde, og inkluderer også lønnet praktik og løntilskudsjob. Du er berettiget til fradraget med alle slags transportmidler, altså både bil, cykel, offentlig transport, motorcykel, og delebil. Ved delebil er der dog kun én af personerne, der kan få fradrag ved krydsning af betalingsbro.
Du skal ikke betale skat af et kørsels- eller befordringsfradrag. Fradraget kan trækkes fra din personlige indkomst, inden du betaler A-skat. Faktisk så har du mulighed for at øge dit rådighedsbeløb ved, at gøre brug af de fradrag, du er berettiget til, og dermed ende med at spare penge.
Undtagelser inden du indberetter fradrag:
- Hvis transporten er dækket af din arbejdsgiver gennem rejsekort, eller hvis du får stillet en firmabil til rådighed, kan du ikke få fradrag.
- Gælder ikke for transport mellem din bopæl og dit studie, eller mellem din bopæl og din ulønnede praktikplads, da det ikke bliver set som lønnet arbejde.
Hvordan indberetter du kørselsfradrag?
Gennem årsopgørelsen indberetter du selv sit kørselsfradrag. Det gør du ved rubrik 51 og rubrik 417. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på, at fradraget kun dækker de dage hvor du kører til og fra arbejde. Det gælder ikke for hjemmearbejdsdage, kursusdage, sygedage og lignende berettiger ikke til fradrag.
Ved indberetning af dit fradrag, skal det rigtige antal arbejdsdage være angivet. Det vil nemlig tit være tilfældet, at den automatisk beregner antallet af transportdage til 216. Hvis det ikke er det antal årlige arbejdsdage du har, så skal du huske at angive det korrekte antal dage du faktisk har kørt til og fra arbejde.
Hvis du har haft flere dage med hjemmearbejde, er det vigtigt, at du justerer det i din årsopgørelse. Ellers kan du risikere at få en stor regning.
Hvordan beregner du kørselsfradrag?
Når du skal til at beregner dit kørselsfradrag, skal du vide hvor mange kilometer der er mellem din bopæl og arbejdsplads, og hvor mange dage du kører frem og tilbage mellem dem.
Ved undersøgelse af hvor langt der er mellem din bopæl og arbejdsplads, skal du tage udgangspunkt i hvor mange km du egentlig kører på turen. Ruten til og fra arbejde bestemmer du helt selv, selvom det ikke nødvendigvis er den korteste rute. Hvis ruten giver mere logisk og/eller sikkerhedsmæssig mening at køre end den korteste, så kan du sagtens vælge den.
Der vil ikke være krav for dokumentation af ruten, ved mindre at kørselsafstanden du indberetter, er meget længere end afstanden mellem din bopæl og arbejdsplads. Herfra kan der komme krav for dokumentation for kørslen.
Du skal bruge 3 forhold, når du skal beregne dit kørselsfradrag:
- Afstanden mellem din bopæl og din arbejdsplads.
- Antallet af dage du kører mellem din bopæl og din arbejdsplads om året.
- Satsen for det antal kilometer du kører mellem din bopæl og din arbejdsplads.
Du kan få flere råd til bedre økonomi her.