Læg et budget der holder

Udgivet den

Har du problemer med at få alt til at løbe rundt? Og mangler du penge sidst på måneden? Så kan det være en rigtig god idé at lave et budget. Det giver dig overblik over din økonomi og ro i dit liv. Læs denne artikel og find ud af, hvordan du lægger et budget, der holder.

Et budget holder kun, hvis det er realistisk. Derfor nytter det ikke noget, hvis du afsætter for få penge til en post. I næste afsnit gennemgår vi, hvad et budget er. Og vi kommer også med råd til, hvilke poster et budget bør indeholde.

Hvad er et budget?

Et budget er en måde at skabe overblik over din økonomi. Du kan få kortlagt præcist, hvor mange og hvilke udgifter du har. Og ved at sammenligne dette med dine indtægter kan du finde ud af, om dit budget er i balance eller ej.

Læs også: Husholdninsgbudget (gratis Excel-skabelon).

Et budget er især brugbart, hvis du har svært ved at overskue dine udgifter. Ved at skrive det ned i et skema, kan du holde styr på, hvor meget du bruger. Så ved du præcis, hvor stort dit forbrug er.

Du kan også læse læse Forbrugerrådet Tænks guide til, hvordan du lægger et budget her.

Når du lægger et budget, skal du kende to vigtige tal: din månedlige indtægt og dine månedlige udgifter. Med dem kan du nemlig udregne dit månedlige rådighedsbeløb. Det er dette beløb, du har tilbage, når alle faste udgifter er betalt. Det er dette beløb, du bruger til mad, tøj, opsparing, uforudsete udgifter osv.

Hvilke poster indeholder et holdbart budget?

Alle budgetter er forskellige, og derfor har de heller ikke alle de samme poster. Transportposten kan være ekstrem høj hos en familie med to biler, mens den måske slet ikke eksisterer hos en studerende, der bor tæt på både skole og arbejde.

Uanset hvem du er, skal du regulere antallet af poster alt efter din livssituation. Der er dog visse poster, som går igen hos langt de fleste.

Bolig

Uanset om du lejer eller ejer din bolig, skal du afsætte penge hver måned til din boligpost. Det er en af dine faste udgifter, fordi du skal betale det samme hver måned.

Mad og drikke

Mad og drikke er en post, som alle bør medtage. Her skal der være plads til madvareindkøb, restaurant- og cafébesøg osv. Denne post kan du spare mange penge på ved at gennemgå tilbudsaviser, inden du tager ud og handler ind. Men pas på, at du ikke afsætter alt for få penge. Man kan nemlig hurtigt tænke, at man kan klare sig for langt mindre end, hvad der egentlig er tilfældet.

Diverse

Diverseposten er en af de poser, der hurtigt bliver for høj. Den dækker over indkøb til rengøring, tøj, sko, gaver, tandlægebesøg, frisør, fornøjelser osv. Det er vigtigt at holde diverseposten så lav som muligt. Det er nemlig også her, du skal finde penge til uforudsete udgifter.

Forsikringer, faste abonnementer osv.

I ethvert budget bør der også være afsat penge til forsikringer og faste abonnementer. Du skal sørge for både at have en ulykkes- og indboforsikring. På den måde er du sikret, hvis der skulle ske dig noget, eller hvis du får indbrud.

Faste abonnementer dækker over streamingtjenester, medlemskaber i forskellige klubber osv.

Det er også i denne post, at du betaler for a-kasse og fagforening. Husk at medregne alle dine medlemskaber i denne post. Så bliver du ikke pludselig overrasket over at se en udgift, som du havde glemt alt om.

Transport

Der skal næsten altid være en transportpost i et budget. Hvis du har bil, skal du sikre dig, at du har råd til det. Der skal nemlig lægges penge til side til forsikringer, brændstof og eventuelle afbetalinger.

Hvis du i stedet tager offentlig transport, skal der i budgettet være plads til et rejse- eller månedskort.

Hvis du hverken kører eller tager offentlig transport på arbejde/i skole, skal der være plads til f.eks. en cykel i budgettet.

Opsparing

Mange fravælger at spare penge op hver måned, fordi de føler, de ikke har råd. Men det kan være en rigtig god investering at lægge lidt til side hver måned. Hvis der pludselig kommer en stor udgift, skal der nemlig være råd til det. Det er nemlig i opsparingen, der skal findes penge til uforudsete udgifter. Der skal være råd til en pludselig udskiftning af taget eller en ny cykel, hvis det bliver aktuelt.

Indtægter og udgifter i budgettet

For at lægge et budget skal du naturligvis kende dine udgifter og indtægter. I næste afsnit gennemgår vi de forskellige typer af udgifter og indtægter, der findes.

Indtægter

Dine indtægter vil typisk være din løn, du får udbetalt hver måned fra dit arbejde. Men hvis du studerer, er din primære indtægt SU. Det kan også være, at du modtager dagpenge, pension eller noget tredje.

Nogle gange oplever man også at få en indtægt i form af et engangsbeløb. Det kan f.eks. være restskat, arv eller feriepenge. Dem skal du også medregne i dit budget.

Husk at medregne alle indtægter, når du lægger dit budget.

Udgifter

Udgifter kan groft opdeles i to: faste og variable.

Dine faste udgifter dækker over alle dine faste regninger – dem, du ved, du får hver måned. De variable udgifter ændres løbende og dækker bl.a. over mad, shopping, gaver, restaurantbesøg osv.

Der er også udgifter, du kun betaler årligt, halvårligt eller kvartalsvist. Det er f.eks. licens og forsikringer. Sørg for at dele dem ud på årets 12 måneder, så der ikke er bestemte måneder, hvor du skal betale rigtig meget.

Det er også en god idé at lægge penge til side hver måned til udgifter, som betales sjældnere. Så får du ikke pludselig et chok, når der er trukket et helt års kontingent for forsikringen.

Mange gange kan man også regulere betalingsaftalen, så afdragene fordeler sig på 12 måneder i stedet for tre eller seks.

Gennemgå dit budget løbende

For at få et holdbart budget, skal du løbende regulere det. Hvis der pludselig kommer en ekstra udgift eller indtægt, skal du ændre det i budgettet. Det giver overblik over din økonomi, så du ikke pludselig f.eks. glemmer en vigtig udgift.

Tjek, at dine egentlige udgifter stemmer overens med det, du havde budgetteret med. Hvis det ikke er tilfældet, er det tegn på, at budgettet skal rettes til.

Læs også: Kom af med dine kviklån.

Tilmeld dine regninger til betalingsservice

En anden måde at bibeholde et holdbart budget er ved at tilmelde dine faste udgifter til betalingsservice. På din netbank kan du se, hvilke kommende betalinger der er. Det hjælper dig, når du skal lægge dit budget. Og samtidig bliver du ikke pludselig overrasket over en regning.

Lån penge

Nogle gange har man brug for at låne penge, selvom man har lagt et godt budget. Det kan især være i forbindelse med en stor udgift som en boligrenovering eller en større fest. Du kan f.eks. låne helt op til 300.000 kr. hos GOLoan.

Vi stiller ingen spørgsmål til, hvad du bruger pengene på. Og pengene har du inden for 1-2 hverdage.

Ansøg gratis og se her, hvor nemt det er at låne penge.

Konklusion

Generelt skaber du et holdbart budget ved at være realistisk omkring dine udgifter. Sæt de penge af til hver post, som du rent faktisk bruger. Med et budget får du styr på din økonomi, så du ved, hvor mange penge du bruger. Hvis du bruger flere penge, end du har, kan du undersøge, om du kan spare ved nogle af posterne. Det er især mad- og diverseposten, hvor dette kan lade sig gøre.

Men nogle gange er det nødvendigt at låne penge. Det kan du f.eks. gøre hos GOLoan, hvor vi med glæde hjælper med at finansiere netop det, du drømmer om.

Husk altid kun at låne penge, hvis du har råd til det.

Læs også: Hvordan øger du chancen for at få et lån?