Alt du skal vide om RKI registeret
Rigtig mange mennesker havner i RKI. Det er et register over dårlige betalere, som man ender i, hvis man ikke kan betale sine afdrag på f.eks. lån i en længere periode. Vi gennemgår i denne artikel, hvad RKI er, hvordan man havner der, og ikke mindst hvordan man slettes igen fra registret. Derudover forklarer vi også, hvorfor RKI kan være en fordel for nogle.
Hvad er RKI?
RKI er en forkortelse for Ribers Kredit Information. Det er et register over dårlige betalere, som er ejet af Experian. Man havner i RKI, hvis man i en længere periode ikke har overholdt sine betalingsaftaler. Banker, virksomheder, der arbejder med lån og lign., er kunder i RKI og kan se, hvem der står registreret.
Eftersom man først kan låne penge, når man er fyldt 18 år, er det også minimumsalderen for at være registreret i RKI.
I RKI findes to registre: det åbne og det lukkede.
Det åbne register
Man bliver registreret i det åbne register, hvis man skylder mere end 1.000 kr. Når man står i det åbne register, kan alle RKI’s kunder se registreringen. Hvis du står i det åbne register, kan en potentiel kreditor altså se, at du skylder penge og kan derfor vælge at afvise din låneansøgning
Det lukkede register
Det lukkede register er for dem, der skylder mindre end 1.000 kr. Står du i det lukkede register, er dine oplysninger ikke tilgængelige for RKI’s kunder.
Læs også: Sådan låner du penge online.
Hvordan kommer man ud af RKI?
Den simple forklaring på, hvordan man kommer ud af RKI er, at man betaler sit udestående. Om du betaler det ved at forhandle med kreditorerne om afdragsordning, gældssanering, låne penge af bekendte eller omlægger din udestående gæld til et samlelån er underordnet.
Der er desværre ingen magisk løsning på, hvordan man kommer ud af RKI, selvom det naturligvis er muligt at komme ud. Der findes to måder, hvorpå man kan komme ud af RKI.
Udover at betale gælden ud fjernes man også automatisk fra registret efter fem år. Efter de fem år er du slettet fra registret, men du skal stadig betale din gæld.
Tips til at få styr på din økonomi, så du kan komme ud af RKI
En anden og mere langsigtetløsning på at komme ud af RKI, eller ikke at blive registreret der i første omgang, er at få styr på sin økonomi. Her kan du bla. nedbringe dine udgifter eller hæve din indkomst.
Nedbringning af udgifter kan fx indebære at tage cyklen frem for bilen eller offentlig transport, flytte til en billigere bolig, sænke temperaturen i din bolig, spise mindre ude/takeaway, gennemgå mulighederne for at skifte udbyder på dine faste udgifter (el, vand, varme, forsikring, telefoni, internet mv.) og købe brugt frem for nyt.
Du kan også hæve din indkomst fx ved at udleje din bolig på AirBnB, tilbyde samkørsel, sælge ud af de ting du ikke bruger, tage ekstravagter (hvis dit job tillader det) eller tilbyde din hjælp på fx Fiver eller HappyHelper.
Mulighederne for at få styr på din indkomst afhænger af din situation, og mulighederne, som vi har nævnt er blot inspiration til dig. Du kan læse mere om dette emne i dette blogindlæg.
Kan man låne penge trods RKI
Står du registreret i RKI, skal du ikke gøre dig store forhåbninger om at få lov til at låne flere penge. Det er nemlig de færreste, der vil låne penge til en person, der er stemplet som dårlig betaler. Fokuser i stedet på at få betalt din gæld ud hurtigst muligt frem for at optage ny gæld.
Generelt vil vi ikke anbefale dig at låne penge, hvis du har problemer med at overholde dine nuværende forpligtelser. Ud fra vores viden, vil alle banker også afvise din ansøgning, såfremt du er registreret i RKI.
Heldigvis (eller desværre – alt efter hvilken vinkel man anskuer det fra), checker alle banker også RKI-status før de udbetaler et lån. Du kan derfor ikke snyde dig til et lån trods RKI.
Det er egentligt ikke ulovligt at låne penge ud til personer, som er registreret i RKI, men banker, som evt. ville gøre det, kan meget hurtigt ende i en shitstorm, samtidig med at risikoen for at det er en dårlig forretning er høj.
Læs mere om, hvordan du får styr på din økonomi.
H2: Hvor længe er man registreret i RKI?
Hvordan ender man i RKI?
En kreditor kan indberette en til RKI, hvis de har sendt tre skriftlige rykkere til personen, der skylder dem penge. Derudover skal der i den sidste rykker være advaret om indberetning til RKI-registret. Beløbet skal desuden være over 200 kr., og begge parter skal være enige i, at skyldneren skylder penge til virksomheden.
Offentlige myndigheder kan indberette personer til RKI, hvis de vil inddrive offentlig gæld. For at dette kan ske, skal gælden dog være på minimum 7.500 kr. Derudover skal der gå fire uger, fra at skyldneren advares om RKI-indberetning, til at registreringen finder sted.
Du kan ende i RKI uanset om du skylder penge for et samlelån, onlinelån eller andre typer af lån.
Konsekvenser ved at stå i RKI
Den største konsekvens ved at stå i RKI omhandler ens lånemuligheder. Når man står i RKI, får man svært ved at få lov til at låne penge i banken og online. Derudover kan man få problemer med at oprette telefonabonnementer, og det er ikke sikkert, at alle håndværkere har lyst til at arbejde for en.
Hvordan kommer man ud af RKI?
Som udgangspunkt slettes du fra RKI efter 5 år uanset om du har betalt din gæld eller ej. Når du bliver slettet på denne måde, skylder du dog stadigvæk pengene, men banker og andre kreditorer vil ikke kunne se det.
Hvis du får betalt din gæld inkl. renter, gebyrer mv. inden de 5 år, vil du også automatisk bliver fjernet fra RKI.
Er RKI det samme som en dårlig kreditvurdering?
En registrering i RKI er ikke det samme som en dårlig kreditvurdering.
En dårlig kreditvurdering betyder, at alle de signaler/parametre, som banken bruger til at vurdere, om du er en risikabel kunde eller ej, samlet til én score (typisk et tal fra 0-100 eller 0-1000). Her indgår mange parametre, som er forskellig fra bank til bank, men det vil ofte inkludere dit rådighedsbeløb, jobsituation, opsparing, faste udgifter og sikkerhedsnet i forbindelse med arbejdsløshed (fx akasse). Jo højere din score er, jo større sandsynlighed er der for at de kan tilbyde dig et lån. Nogle banker tilbyder også bedre lån til personer med en høj kreditscore.
En registrering i RKI, kan dog sidestilles med en dårlig kreditvurdering, da banken helt automatisk afviser dig, hvilket svarer til en kreditvurdering under deres smertegrænse.
RKI-registrering kan være en fordel
Selvom det kan lyde voldsomt at stå i et register over dårlige betalere, kan det faktisk være en fordel for nogle. Med en registrering i RKI er det nemlig meget svært at få lov til at låne penge. Hvis man har svært ved at holde sig fra at optage lån, og man generelt er impulsiv, når det kommer til indkøb, kan det derfor være en hjælp at være registreret i RKI.
Tjek om du er registreret i RKI.
Findes der andre registre end RKI?
Udover RKI findes også Debitorregistret. Debitorregistret er i dag en del af RKI Kredit Information A/S. Det er de to største registre over dårlige betalere i Danmark.
Debitorregirstret var tidligere ejet af Bisnode, som et alternativ til RKI. I dag er begge selskaber dog ejet af Experian.
Tjek om du er registreret i Debitorregistret.
Hvordan kan GOLoan hjælpe dig med at komme ud af RKI registeret?
Vi kan ikke direkte hjælpe dig med at komme ud af RKI, men hvis du ansøger om et lån, kan vi muligvis finde en samarbejdspartner, som kan hjælpe dig med at få gældssanering eller afdragsordninger hos dine kreditorer, så din økonomi kan komme på fode igen og du kan komme ud af RKI.
Alt efter de oplysninger, som du udfylder i ansøgningen, kan vi vurdere, om og hvordan vores partnere kan hjælpe dig.
