GOLoans vilkår og betingelser

GOLoan A/S
Howitzvej 60
2000 Frederiksberg
CVR-nr: 39671646

Om GOLoan

GOLoan er en sammenligningstjeneste, der, på baggrund af de oplysninger du giver os, indhenter lånetilbud fra de långivende selskaber og banker, vi samarbejder med. Du vil herefter gennem vores tjeneste kunne sammenligne de lånetilbud, du måtte blive præsenteret for. Vi kan i imidlertid kun videresende din ansøgning til vores samarbejdspartnere, hvis dine oplysninger matcher de krav, samarbejdspartnerne har til en låneansøgning. GOLoan kan derfor ikke garantere dig, at du ved at bruge vores service vil få stillet et eller flere lånetilbud til rådighed. Et evt. låneforhold, der opstår som følge af brug af GOLoans tjeneste, er udelukkende et anliggende mellem dig og det selskab, der stiller lånet til rådighed for dig. GOLoans rolle er kun som formidler af finansielle tilbud.

GOLoan modtager honorar for at formidle lånetilbud fra vores samarbejdspartnere.

De lånetilbud, der måtte blive præsenteret for dig via GOLoans tjeneste, har en gyldighed på 6 uger. Du har altså 6 uger til at acceptere et tilbud, inden det bortfalder.

Om din accept af GOLoans vilkår og betingelser

For at kunne benytte GOLoan.dk og vores tjenester, er det påkrævet, at du accepterer vores vilkår og betingelser. Når du afgiver din accept og udfylder vores ansøgningsformular, accepterer du, at GOLoan på dine vegne indhenter lånetilbud hos de samarbejdspartnere, som GOLoan samarbejder med. Du accepterer også, at GOLoan holder dig informeret om de tilbud, vores samarbejdspartnere måtte ønske at tilbyde dig. Det vil ske elektronisk (e-mail og SMS) og ved telefonopkald.

Dit ansvar

Som bruger af GOLoans tjeneste er du ansvarlig for, at alle informationer, som du giver til GOLoan, er korrekte. Du er også ansvarlig for, at din brug af GOLoan.dk og GOLoans tjenester ikke er i strid med disse vilkår og gældende ret.

Ansvarsfraskrivelse

GOLoan gennemgår ikke lånetilbud fra de långivere, som GOLoan samarbejder med, og er ikke ansvarlig for indholdet heraf. GOLoan er ej heller ansvarlig for eventuelle økonomiske tab eller uoverensstemmelser, der opstår som følge af lånetilbud fra eller låneforhold med långiveren eller andre indirekte tab.

Ligeledes er GOLoan ikke ansvarlig for fejl i långivernes lånetilbud, priser, priseksempler eller betingelser.

GOLoan er ikke ansvarlig for tab, der skyldes IT-nedbrud eller ødelæggelse af data i forbindelse med lovindgreb eller forvaltningsakter, hacking, computervirus, sabotage, naturkatastrofer, uroligheder, terror, hærværk, strejke, blokade, boykot eller andre forhold, der uden for GOLoans kontrol.

Lovvalg og værneting

Disse vilkår og betingelser er underlagt dansk ret, og alle uoverensstemmelser, der måtte opstå i forbindelse med fortolkningen af Vilkårene eller brugen af GOLoans hjemmeside, Tjenesten og andre ydelser skal afgøres i overensstemmelse med dansk ret og ved byretten i København.