Løber forbruget hver måned af med dig, og har du svært ved at holde dit forbrug indenfor dit rådighedsbeløb, så læs med her hos GOLoan:
Der kan være mange gode grunde til at få styr på sit forbrug. Det kan være alt fra at kunne lave en opsparing, mindske incitamentet til at låne penge til forbrug eller få råd til lidt større udgifter som ferier, renoveringer mm. Der findes mange måder, hvorpå man kan få styr på sit forbrug, og det er meget personligt hvad der virker for hver enkelt.
Budgetlægning
Et godt råd kan være at lægge et fast budget hver måned, der viser hvor mange penge man har til rådighed efter sine faste udgifter. Det viser hvor meget man har at gøre godt med til spas og fritid, kategorien hvor mange ofte bruger for mange penge. Et budget kan også være med til at give et bedre overblik over ens økonomi og forbrug samt om det er muligt at spare nogle steder, eksempelvis ved at vælge en billigere TV-pakke eller telefonabonnement. Man kan nemt lægge et budget i Excel, og der er mange skabeloner og hjælp på nettet at hente.
Apps til privatøkonomi
Hvis man ikke er meget til Excel, findes der mange smarte mobilapps, der kan hjælpe dig med at holde styr på privatøkonomien. Dette kunne være smarte løsninger som Lunar eller Spirr.
Lunar
Lunar er en app som giver dig overblikket over din økonomi tilbage. Man kan inddele forbruget i forskellige grupper, sætte mål for sine opsparinger og sætte maks på de forskellige konti. Dette kan du gøre, helt uden at forlade din nuværende bank. Lunar er for dig der vil sætte mål for din økonomi eller lære at blive bedre til at spare op.
Spirr
Spirr er en app hvor man nemt og bekymringsfrit kan styre sin økonomi. Appen inddeler helt automatisk dine udgifter for dig, så du nemt kan se hvad dine penge går til i løbet af måneden. Dette kan give dig overblik over dit forbrug og dermed hjælpe dig med at spare penge på unødvendige udgifter. Denne app er til dig der hurtigt og nemt vil sætte dig ind i dit forbrug.
Der er altså mange måder at få styr på sit forbrug, men man skal finde en holdbar måde der virker for den enkelte og gøre det til en vane at have et overblik over sin økonomi. Hos GOLoan, giver vi gerne ud af gode råd til privatøkonomien og hvordan man kan styre sit forbrug fra måned til måned. Chat med vores kundeservice på GOLoan.dk eller giv os et kald.
Find flere artikler om privatøkonomi her