Når du låner penge, er der mange begreber du skal have styr på. Ét af dem, er begrebet hovedstol.
Hovedstol indikerer, det beløb du har lånt af enten din bank, en privatperson eller en låneudbyder. Hovedstolen er altså det oprindelige beløb, som du har lånt, uden de eventuelle renter eller gebyrer som vil kunne komme på efterfølgende.
Selvom du betaler af på lånet, vil hovedstolen ikke blive mindre, da det indikerer det fulde beløb som du skal betale tilbage, inden lånet kan betragtes som værende afsluttet.
Hvad består det af?
Hovedstolen består af disse elementer:
- Låneprovenu – det beløb, som du får i hånden og har til rådighed til at bruge.
- Stiftelsesomkostninger – de omkostninger, der har været ved at stifte lånet.
- Kurstab – den kurs, som du låner til den pågældende dag, hvor du optager lånet. Den vil enten blive opgivet som en procentsats eller i en kurs.
Hovedstol er dermed startgæld
Når du vælger at tage et lån og dermed stifte gæld, vil det bestå af hovedstolen som første komponent. Efterfølgende vil der komme andre komponenter som kan være rente, stiftelsesomkostninger, gebyrer osv. Det vil ikke have påvirkning på hovedstolen, men vil derimod påvirke den samlede gæld som du stifter ved lånet. Hovedstolen og restgælden vil kun være det samme, når du ikke har afdraget på lånet endnu.