Hvilket lån skal man vælge? Den ultimative guide til lånetyper

Udgivet den

Guide til de forskellige lånetyper

Det kan være svært at navigere i de mange forskellige typer af lån, som man kan ansøge om. For at gøre det nemmere for jer, har vi samlet de forskellige lånetyper på én side og lavet en oversigt over lånetyperne samt deres fordele og ulemper.

Hvilket lån skal man vælge?

Hvilket lån du skal vælge i 2025 afhænger af flere ting. Ofte vil det være formålet (kan du stille sikkerhed i hus eller bil fx), hvor lang tid du ønsker at afsætte til at undersøge markedet, hvor stort dit lånebehov er og om du har nogle eksisterende lån i forvejen. 

Nedenfor gennemgår vi disse spørgsmål, så du kan blive klogere på, hvilket lån du bør ansøge om og hvordan du gør, alt efter hvad du kommer frem til. Du finder ud af hvilket lån er bedst lige nu for dig og hvilke lån der findes.

Hvilke lånetyper findes der?

Nedenfor gennemgår vi nogle af de typiske lån, som folk leder efter. Flere af dem er dog ikke decideret lånetyper, men blot betegnelser, som dækker over flere typer af lån. For at du kan finde rundt i lånejunglen, vil vi gennemgå alle sammen.

Samlelån

Et samlelån er et lån, som har til formål at samle den gæld, som du måtte have opbygget hos flere kreditorer gennem længere tid.

Dem der ansøger om et samlelån har typisk flere mindre lån eller kreditter, som har været optaget i forbindelse med køb af elektronik, uforudsete regninger, reparationer eller lignende. I disse tilfælde, har man taget en hurtig beslutning, da man ikke har kunnet vente med at foretage købet.

I langt de fleste tilfælde, vil et samlelån kunne spare dig penge, da bankerne, alt andet lige, giver en lavere rente når du låner et større beløb hos dem. Har du fx 3 mindre lån med en rente på 25%, vil det ikke være ualmindeligt, at du ville kunne samle gælden til en rente på 15%.

Ud over den lavere rentesats, vil du også kun skulle betale gebyrer for ét lån, hvilket er med til at sænke renten yderligere.

Sidst men ikke mindst, giver et samlelån også et langt bedre overblik over ens økonomi, da der kun er ét lån og en långiver at holde styr på. Du får desuden en fast afdragsprofil over hele låneperioden, hvilket også ofte vil betyde, at du får mere luft i økonomien fra første dag. Har du fx et lån hvor den resterende låneperiode er 2 år og et andet som har 6 år, men lægger det hele sammen i et samlelån med en løbetid på 6 år, så vil lånet på de 2 år afdrages over en periode, som er tre gange så lang og dermed skal du ikke have lige så mange penge op af lommen allerede ved næste termin.

Når du samler dine lån, er det også værd at bemærke, at du i mange tilfælde også vil have mulighed for at låne yderligere, hvis du har behov for det. Når din månedlige ydelse falder pga. den lavere rentesats, de færre gebyrer og evt. også en længere løbetid, vil dit månedlige rådighedsbeløb stige, hvilket ofte er den begrænsende faktor når bankerne skal vurdere, om du kan få et tillægslån.

Læs mere eller ansøg om samlelån.

Onlinelån

Et onlinelån er, som ordet selv beskriver, et lån som optages online.

Tidligere har online lån været synonym med sms-lån (som jo foregik over sms og derfor reelt set ikke var online) og kviklån.

I dag dækker begrebet over meget mere, da langt de fleste banker har en eller anden form for onlinelån. Det er også ofte her, at du finder samlelån, forbrugslån og online kassekreditter/kreditter, som kan dække et bredt udvalg af lånebehov.

Fælles for onlinelån er dog, at det sjældent dækker over realkredit, som bruges til at finansiere fast ejendom eller de helt store renoveringsprojekter. Til gengæld er ansøgningsprocessen ofte meget hurtigere og intuitiv end hos de traditionelle/gammeldags banker med fysiske filialer.

Privatlån

Privatlån er lån som gives til privatpersoner. Dette begreb er endnu bredere end onlinelån, da det dækker over alle lån, som gives til privatpersoner. De eneste lån, som reelt ikke indgår under denne kategori er erhvervslån, samt lån mellem stater.

Privatlån er nogle gange også blevet forvekslet med lån mellem privatpersoner – også kaldet P2P lån (peer-to-peer lån) 

Forbrugslån

Et forbrugslån er, som ordet beskriver, et lån, som bruges til almindeligt forbrug, hvilket ofte vil sige oplevelser (fest, ferier eller fornøjelse) eller mindre genstande, som hurtigt taber sin værdi (tv, computer, smartphone og lignende).

Et forbrugslån kræver sjældent at du stiller sikkerhed i form af pant og er derfor hurtig at optage, men kommer ofte også med en højere pris end fx bil- og boliglån, hvor kreditoren tager pant i din bil eller bolig.

Der findes både forbrugslån hos traditionelle banker og de online-baseret banker. Derudover kan afdragsordninger i butikker og hos webshops også anses som forbrugslån.

Kviklån

Et kviklån har traditionelt set været et lille hurtigt online lån med en tårnhøj rente. 

I dager det ikke er muligt at kræve tårnhøje renter pga. lovgivningen og de fleste traditionelle kviklånsudbydere har derfor lukket deres forretning eller omlagt til større lånebeløb, da et lån på fx 5.000 kr. i 30 dage, ikke er en økonomisk rentabel forretning.

Kviklån omtales stadigvæk mange steder som noget grimt og slemt, men det, som der er tilbage af kviklån i dag er noget helt andet end det var for blot få år siden. De kviklån, som du finder i dag, vil mere minde om et lille forbrugslån med en moderat rente. Har du brug for et lån på nogle få tusinde kroner i en kort periode, kan du blot ansøge hos os, da vi samarbejder med flere af de udbydere, som er tilbage på markedet.

Hvordan låner man penge?

Hvis du skal låne penge, uanset om det er et forbrugslån eller samlelån, kan du med fordel ansøge om et lån på vores hjemmeside. Vi indhenter tilbud til dig fra en lang række banker, hvilket giver dit to fordele

  • Mulighed for at få en bedre rente, da du hurtigt får overblik over en lang række lånemuligheder
  • Større sandsynlighed for at blive tilbudt et lån, da bankerne afviser og godkender ansøgere ud fra forskellige kriterier

Hvis du ønsker at ansøge via os, skal du blot gå til vores forside, hvor du finder låneregner. Her vælger du, om du ønsker et samlelån eller et enkeltstående forbrugslån, hvorefter du udfylder ansøgningsprocessen.

Der er nogle få skridt i vores ansøgningsproces, som ikke tager mere end 5 minutter at udfylde, før vi indhenter lånetilbud fra vores mange bankpartnere til dig med det samme.

  1. Vælg lånebeløb og lånetype
  2. Udfyld dine oplysninger
  3. Vent 2 minutter på at vi har indhentet alle dine lånetilbud
  4. Vælg det ønskede lånetilbud

Hvilken betydning har lånets løbetid?

Ændringer i løbetiden på dit lån, giver dig grundlæggende én fordel og én ulempe.

Sætter du løbetiden op på dit lån, vil du få mere luft i budgettet i dag, da dine månedlige afdrag falder mere end en evt. rentestigning påvirker lånets månedlige omkostninger den modsatte vej, hvilket er fordelen.

Ulempen er, at du over lånets samlede løbetid kommer til at betale mere for dit lån, da renten, alt andet lige, hæves når lejeperioden forlænges. Derudover betaler du også renter i en længere periode, da dit lån løber over en længere periode.

Sagt på en anden måde, så vil en kortere løbetid give et mere presset budget her og nu, men på den lange bane vil det blive billigere – og omvendt. Vores anbefaling er, at du sætter låneperioden så kort som muligt, men ikke kortere end at du kan overholde låneaftalen og ikke har en buffer til uforudsete udgifter.

Vær opmærksom på ÅOP

Husk at det ikke er rentesatsen, debitorrenten eller bare “renten”, som er relevant for dig at sammenligne lån ud fra. Kig derimod på ÅOP eller de samlede kreditomkostninger, da renten i sig selv ikke inkluderer renters rente (hvis der tilskrives renter flere gange årligt) og heller ikke inkluderer obligatoriske gebyrer.

I meget sjældne tilfælde kan renten gøre en forskel, da denne kan fratrækkes i skat, hvilket gebyrer ikke kan (for lån med en løbetid på over 2 år). Dette er dog nok mere en teoretisk snak, da vi endnu har tilgode at se et eksempel på, at dette gør en forskel på, hvilket lån der samlet set er billigst.