Er du blevet afvist i din ansøgning om et samlelån, eller er du i tvivl om, hvorvidt du er kvalificeret til at søge et? Læs med her og find ud af, om du er egnet til at søge om et samlelån, og hvad der skal til for, at du får muligheden for det.
Årsager til afslag på samlelån
Nedenfor gennemgår vi nogle af de væsentligste årsager til, at man får afslag på et samlelån.
Du er registreret i RKI eller Debitorregistret
Det er ikke ulovligt at låne penge ud til personer, der er registreret i RKI eller Debitor Registret. Ofte er der dog en sammenhæng mellem en registrering i disse registre og en økonomisk situation, der er så dårlig, at bankerne ikke må bevilge et lån. Den primære årsag er dog, at risikoen for banken er for høj, og derfor undlader langt de fleste banker at foretage en reel kreditvurdering, hvis du er registreret i RKI eller Debitor Registret.
Forhøjede krav til kreditvurdering
Omkring 2020 (lidt før og efter) blev der indført diverse reguleringer på låneområdet, herunder for samlelån. Det betyder, at bankerne har været nødt til at hæve kravene til låntagere i forhold til tidligere.
For det første må banken ikke tilbyde en ÅOP (årlige omkostninger i procent inkl. alle obligatoriske gebyrer) på mere end 25 %. Det betyder, at mange af de kunder, som bankerne tidligere betragtede som attraktive, hvis de kunne godkendes til en rente over 25 %, ikke længere er interessante. Med andre ord har bankerne været nødt til at skrue ned for deres risikovillighed over for nye kunder.
For det andet er der kommet langt strengere krav til, hvilke oplysninger banken skal kontrollere, før et lån udbetales, samt hvilke krav låntageren skal opfylde i forhold til rådighedsbeløb. Dette har også været med til at afskære en del kunder fra at kunne låne. Ud fra de samtaler, vi har haft med vores bankpartnere, tyder det dog ikke på, at lovgivningen har hjulpet med at frasortere de låntagere, der ikke kan overholde deres forpligtelser, hvilket ellers var hensigten.
Der har dog været snak om, at det måske kan eller bør være lovligt at udbetale et samlelån, hvis det stiller personen bedre økonomisk. Det gælder dog kun som undtagelse fra minimumsrådighedsbeløbet og ikke ÅOP-loftet. Hvis beregningerne fx viser, at du skal have minimum 7.000 kr. at leve for om måneden, men dit samlelån vil give dig 6.000 kr. pr. måned, kan det i visse tilfælde alligevel komme på tale, hvis dine nuværende lån giver dig et endnu lavere rådighedsbeløb.
Du har en for høj gældsfaktor
Gældsfaktoren viser, hvor meget du skylder i forhold til din indkomst. Hvis du for eksempel tjener 400.000 kr. om året, og din samlede gæld er 800.000 kr., har du en gældsfaktor på 2. De fleste banker ønsker, at tallet ligger omkring 3 eller lavere. Hvis din gældsfaktor er højere, kan det være en direkte årsag til afslag.
Du har et for lavt rådighedsbeløb
Der findes lovgivning, der definerer, hvilket rådighedsbeløb du som minimum skal have at leve for hver måned. Beløbet afhænger af flere faktorer, herunder antallet af børn i husstanden.
Derudover har mange banker også fastsat et internt minimumsrådighedsbeløb, som de ikke går på kompromis med. Ofte indgår dette dog blot som én af mange parametre i den samlede kreditvurdering.
Arbejdsforhold
Generelt har personer uden for arbejdsmarkedet vanskeligere ved at få et lån. Det hænger sammen med rådighedsbeløbet, men også bankens vurdering af din fremtidige økonomiske stabilitet og dermed også risikoen for, at du ikke kan tilbagebetale lånet.
Du er ikke fyldt 18 år
Hvis du ikke er fyldt 18 år, må du ikke optage lån i Danmark. Dette er en lov, der ikke kan fraviges. Det er dog også de færreste 18-årige, som har behov for et samlelån, da de typisk ikke har haft mulighed for at optage lån i forvejen.
Hvad kan jeg gøre for at få et samlelån?
Hvis du gerne vil have et samlelån, er der flere ting, du kan gøre for at stille dig bedst muligt.
Få styr på din gæld
Først og fremmest skal du have overblik over dine gældsposter. Jo mere gæld du kan samle, desto lavere bliver din ÅOP, og dermed øges sandsynligheden for, at du lever op til lovgivningens og bankernes krav til rådighedsbeløb. Hvis du vil have et overblik over dine lån, så følg
Ansøg om samlelån hos GoLoan her
Ansøg om samlelån med en medansøger
Hvis du kan få din ægtefælle eller partner til at ansøge sammen med dig, vil banken vurdere jeres samlede økonomiske situation. Det er i langt de fleste tilfælde en fordel.
Saml de dyreste lån
De lån med den højeste ÅOP bør du samle først. Har du fx flere forbrugslån, kviklån eller SMS-lån, der tilsammen overstiger den grænse, som bankerne tilbyder samlelån for, bør du starte med at samle de lån, der har den højeste ÅOP. Det vil både forbedre din kreditvurdering og give dig den største økonomiske besparelse, se hvordan her.
Vær ærlig i ansøgningen: Opfyld bankernes standardkrav
Når du ansøger via vores hjemmeside, skal du selv indtaste oplysninger om din arbejdssituation, løn, boligforhold m.v.
Disse oplysninger sender vi til bankerne, som derefter vender tilbage med forhåndstilbud. Disse tilbud er dog kun vejledende. Banken vil altid validere dine oplysninger, før du får et endeligt tilbud.
Hvis dine oplysninger er forkerte, risikerer du, at de tilbud, du sammenligner, ikke afspejler din reelle situation. Du snyder i så fald kun dig selv.
Derfor anbefaler vi, at du altid er ærlig og nøjagtig, når du udfylder din ansøgning både hos os og andre låneformidlere.
Få samlet dine lån og få mere luft i din økonomi, ansøg om et samlelån allerede i dag.
Indsæt cta
Sådan vurderer bankerne
Når du ansøger om et lån gennem os, er det ikke GoLoan, der beslutter, om du bliver godkendt. Det er de enkelte banker og långivere, der foretager vurderingen. Hver bank har sine egne kriterier og metoder til at vurdere, om du er en egnet låntager. Vi fungerer som formidler og sender din ansøgning videre til flere banker, så du kan sammenligne tilbud og vælge det bedste. Den endelige afgørelse ligger altid hos banken.
Sådan udregner bankerne din gældsfaktor
En vigtig del af bankernes vurdering handler om din gældsfaktor. Den beregnes ved at tage din samlede gæld og dividere den med din årlige bruttoindkomst. For eksempel: Hvis du skylder 600.000 kr. og tjener 300.000 kr. om året, har du en gældsfaktor på 2. Banker bruger dette tal til at vurdere, hvor stor en økonomisk risiko du er. Jo lavere gældsfaktor, desto større er chancen for at blive godkendt til et lån.
Hvad gør du efter et afslag?
Får du afslag på et samlelån, er der stadig konkrete skridt, du kan tage for at forbedre dine chancer fremadrettet. Se følgende trin nedenfor.
- Find årsagen til afslaget
Kontakt banken og få en konkret begrundelse, så du ved, hvad der skal forbedres.
- Tjek din økonomi
Gennemgå din gæld, indkomst og faste udgifter, så du får et realistisk overblik over din situation.
- Forbedr din kreditprofil
Betal dyr gæld ned, undgå nye lån og arbejd på at øge dit rådighedsbeløb.
- Overvej en medansøger
En partner eller ægtefælle kan styrke din samlede kreditvurdering.
- Søg igen på et bedre grundlag
Når din økonomi er forbedret, kan du genansøge med større sandsynlighed for godkendelse.
Ansøg om samlelån hos GoLoan her
FAQ:
Kan jeg få et samlelån, hvis jeg står i RKI?
Det korte svar er som udgangspunkt nej. Næsten alle banker og låneudbydere afviser ansøgere, der er registreret i RKI eller Debitor Registret. Din førsteprioritet bør være at få lavet en aftale om den gæld, der har udløst registreringen, så du kan blive slettet igen.
Hvad er en god gældsfaktor?
Gældsfaktoren er din samlede gæld divideret med din årlige indkomst før skat. Som tommelfingerregel anses en gældsfaktor under 3 til 3,5 for at være fornuftig (især hvis gælden er i fast ejendom). Består din gæld primært af dyre og usikre forbrugslån, vil bankerne dog ofte kræve en endnu lavere gældsfaktor for at godkende et lån.
Hvad er kravene til rådighedsbeløb?
Kravene varierer fra bank til bank, men de følger oftest Finanstilsynets anbefalinger. Rådighedsbeløbet er de penge, du har til mad, tøj og sjov, når alle faste udgifter er betalt.
Tommelfingerreglen lyder cirka på:
- Enlige: 5.000 – 6.000 kr.
- Samlevende par: 8.500 – 10.000 kr.
- Børn: + 2.500 – 3.000 kr. ekstra pr. barn.
Hvad gør jeg, hvis jeg har fået afslag?
Får du et nej til et samlelån, er løbet ikke nødvendigvis kørt. Du kan forsøge at forbedre dine chancer på følgende måder:
- Tilføj en medansøger: Ansøger du sammen med en partner/ægtefælle, falder bankens risiko, og chancerne for godkendelse stiger markant.
- Øg dit rådighedsbeløb: Skær unødvendige abonnementer og faste udgifter væk, så der er mere luft i budgettet.
- Spørg ind til afslaget: Bed banken om en begrundelse, så du ved, præcis hvad der drillede i kreditvurderingen.