Hvad er en kreditvurdering?

Udgivet den

En kreditvurdering er en vurdering, som din bank foretager af din økonomiske situation, når du ansøger om et lån. De undersøger, om du kan betale lånet tilbage, som de tilbyder. Dermed sikrer de sig, at de får deres penge igen.

Fordelen ved at låne penge i banken er, at deres lån tit har en lavere rente, end man finder andre steder.

Hvordan fungerer det?

Når du vil låne penge i banken, skal du først og fremmest vide, hvad du vil låne penge til. Det skal du nemlig oplyse banken om. Det kan være til at købe en bil eller en bolig. Det er ikke altid, at banken lader dig låne penge til et forbrugslån. Det kan GOLoan til gengæld hjælpe dig med.

Se her hvordan.

Vi tilbyder lånetilbud fra online banker til dig. Du indtaster selv, hvor mange penge, du vil låne. Efterfølgende modtager du op mod tre tilbud fra forskellige online banker. Derefter vælger du selv det tilbud, du synes bedst om.

Læs også: Sådan gennemskuer du prisen på et lån

Når banken laver en kreditvurdering, indhenter de forskellige oplysninger om dig. De tager udgangspunkt i dine faste udgifter og indtægter. Det giver dem en idé om, hvor stort dit rådighedsbeløb er. Det er nemlig dette beløb, der skal bruges til at betale dit lån tilbage. De ser også på din økonomiske historik og tager dette med i betragtningen. Hvis du tidligere ikke har overholdt dine betalingsaftaler, kan det gøre, at banken ikke vil lade dig låne penge.

Når banken har vurderet din økonomiske situation, får du at vide, om du kan optage et lån hos dem eller ej. Hvis du får lov til at låne penge, er du kreditværdig.

Læs også: Hvorfor optager man et kviklån?

Hvad vil det sige at være kreditværdig?

At være kreditværdig vil sige at kunne betale sin gæld tilbage. Når banken har foretaget en kreditvurdering af dig, undersøger de dermed, om du er kreditværdig. Det betyder i bund og grund, om du er i stand til at tilbagebetale lånet.

Hvad vurderer banken dig på?

Som nævnt tidligere indhenter banken oplysninger om dig, når de laver en kreditvurdering. Det er bl.a. oplysninger om dine indtægter og udgifter. Disse oplysninger giver banken overblik over din økonomiske situation.

Generelt er der flere ting, banken tager i betragtning, når de undersøger, om du er kreditværdig. Især din tidligere økonomiske adfærd kan være en klods om benet på dig, når du skal ud og låne penge.

Hvorfor kan jeg ikke låne penge af banken?

I nogle tilfælde kan du ikke få lov til at låne penge af banken. Flere ting kan påvirke din kreditvurdering. Udover dine indtægter og udgifter undersøger banken, om du tidligere har misligholdt betalingsaftaler. Hvis det er sket inden for de seneste år, kan det være, at du ikke får lov til at låne penge. Derfor har dårligere betalere svært ved at få lov til at låne penge i banken.

Læs også: Hvordan øger jeg chancen for at få et lån?

Hvis du er registreret i RKI (Ribers Kredit Information), får du højst sandsynligt heller ikke lov til at låne penge. Det er nemlig en liste over dårlige betalere. Du kan dog maksimalt stå i RKI i fem år ad gangen.

Hvis du har mange lån med høje renter, kan banken også nægte dig et lån. Bankerne kan se det som et faresignal, at du er villig til at betale meget høje renter hos forskellige låneudbydere. Høje renter er tit forbundet med en høj ÅOP, og en høj ÅOP følger ofte med de dyre kviklån, som bankerne fraråder. Derfor skal du altid overveje grundigt, inden du optager et lån, om det er nødvendigt.

Læs også: Hvad er ÅOP?

Konklusion

Nu har vi forklaret, hvad en kreditvurdering er. Det er helt overordnet en økonomisk vurdering, som banken laver af dig. Banken laver en kreditvurdering for deres egen sikkerheds skyld. De vil nemlig sikre sig, at du kan betale det lånte beløb tilbage.

Forhåbentlig har denne artikel hjulpet dig med at finde ud af, hvad en kreditvurdering er, og om du er kreditværdig eller kan blive det.