Hvordan får jeg mere luft i økonomien?

Udgivet den

Rigtig mange har brug for mere luft i økonomien, og selvom det aldrig er sjovt at være økonomisk presset, havner man nogle gange i sådan en situation. Det kan være, hvis man har optaget mange lån, hvis man har investeret i noget, der har vist sig ikke at give afkast, eller hvis man f.eks. har købt en bolig, der har tabt værdi.

Nogle har en presset økonomi på trods af ikke at have stiftet nogle af de ovenstående gældstyper. Vi kommer her med gode råd til, hvad du kan gøre for at få mere luft i økonomien.

Budget skaber overblik

Det første, du bør gøre, hvis du trænger til luft i økonomien, er at lave et budget. Det er en rigtig god idé enten at skrive budgettet ned på et papir eller i et program som Excel. Ved at have det fysisk foran af dig giver det et bedre overblik over, hvad dine penge går til.

Hos GOLoan har vi lavet en skabelon til et husholdningsbudget, som du kan downloade her. Du kan også læse mere om, hvordan du lægger et budget, der holder, her.

For at lægge et budget, skal du trække dine faste udgifter fra dine månedlige indtægter. Det giver dig dit månedlige rådighedsbeløb, som er det beløb, du skal bruge til at betale for bl.a. mad, tøj, gaver, transport, cafébesøg osv. Jo højere dit rådighedsbeløb er, desto mere luft har du i din økonomi.

Et budget giver dig overblik over dine udgifter og over, hvilke poster du bruger flest penge på. Det kan også være med til at give dig en idé om, hvor du kan spare penge henne i dit budget.

Mindsk dine udgifter

Især på diverseposten kommer mange til at bruge for mange penge. Man kommer hurtigt til at købe lidt for meget tøj eller tage ud og spise på lidt for mange restauranter. Det bliver dog hurtigt til mange penge, hvis du hver måned bruger bare et par tusinde kroner for meget på diverseposten.

Transportposten er et andet sted, du kan overveje at spare penge, hvis der er for lidt luft i din økonomi. Mange mennesker har en bil, selvom de sagtens kan tage offentlig transport eller cyklen på arbejde. Det er mere behageligt med en bil, og derfor vælger rigtig mange en løsning, der involverer en bil.

Desværre er det også dyrt at eje en bil. Hvis du står i en situation, hvor du godt kunne bruge noget mere luft i økonomien, kan du overveje at sælge din bil. Det vil frigive penge fra bl.a. forsikring og evt. afdrag på billån hver måned.

En anden post i budgettet, hvor du højst sandsynligt kan spare penge, er på madposten. Hvis du er ansvarlig, når du køber mad, kigger i tilbudsaviser og leder efter mad med kort udløbsdato, er der rigtig mange penge at spare.

Læs også: Sådan får du SU’en til at række længere.

Overvej et ekstra job

Hvis du oplever, at din økonomi er så stram, at du næsten ikke kan få den til at løbe rundt, bør du overveje muligheden for at tage et ekstra job. Det kan være svært at overskue et ekstra job, hvis du i forvejen er fuldtidsbeskæftiget, men husk på, at de fleste fuldtidsstuderende også har et job ved siden af.

Tager du et ekstra job, vil du øge dit rådighedsbeløb og dermed få mere luft i økonomien. Det er ikke alle, der har mulighed for et ekstra job grundet f.eks. familie. Men hvis det overhovedet kan lade sig gøre, og du har en stram økonomi, bør du overveje at tage et ekstra job i en periode.

Saml dine lån

Det er ikke så ualmindeligt at optage mange lån forskellige steder. Hvis du både har et forbrugslån, et kviklån, et realkreditlån, et billån og evt. andre smålån, er det ikke realistisk, at de er optaget hos samme kreditor. Det kan dog hurtigt blive uoverskueligt, hvis du har især mange forbrugs- og kviklån forskellige steder.

Læs også: Hvad er forskellen på forbrugslån og kviklån?

Jo flere lån du har, desto flere udgifter vil der også være forbundet med dem. Udover flere renter følger der også bl.a. månedlige gebyrer med hvert enkelt lån. Hvis du har flere dyre lån, løber det hurtigt op i mange penge.

Står du i sådan en situation, kan du med fordel samle dine lån i ét. Det kaldes – ikke så overraskende – et samlelån. Det foregår på den måde, at en bank (enten en online eller en fysisk) udbetaler alle dine tidligere lån, så du kun skylder penge til samlelånet i den aktuelle bank. Dit lån, der samler dine tidligere lån i ét, vil kunne spare dig for rigtig mange penge i det lange løb. Det giver dig i sidste ende mere luft i økonomien.

Læs også: Bør du samle dine lån?

Saml dine lån hos GOLoan

GOLoan tilbyder også samlelån. Her kan du låne op til 300.000 kr. til at samle dine lån. Når du ansøger, skal du bare angive, at du ønsker at bruge pengene til et samlelån. Gennem et samlelån kan du få styr på din økonomi, og når der først er styr på den, er det også meget nemmere at frigive noget luft i økonomien.

Optag lån

Nogle mennesker vil opleve at have meget lidt luft i økonomien, selvom de både sparer og har et ekstra job. Er det tilfældet for dig, kan du overveje, om det er en idé at optage et lån.

Vi opfordrer aldrig til at optage lån, hvis der ikke er råd til at betale dem tilbage igen. Når det så er sagt, kan det sagtens være nødvendigt at optage et lån til at betale en akut engangsudgift, som man ellers ikke ville have haft råd til. Det kan være, hvis du skal lægge nyt gulv, udskifte bilen eller noget tredje.

Før du optager et lån, er det dog vigtigt at sikre dig, at du har råd til at betale de månedlige afdrag på lånet. Hvis du ikke har råd til det, kommer du hurtigt i økonomiske problemer. Undersøg, om du har råd, ved at finde dit månedlige rådighedsbeløb. Det kan du finde ved at trække dine udgifter fra dine indtægter.

Beslutter du dig for at tage et lån, bør du scanne markedet, før du beslutter dig for, hvor du låner pengene henne. Det kan nemt gøres hos GOLoan, der tilbyder dig op til tre lånetilbud fra forskellige låneudbydere. På den måde er du sikker på at finde det lån, der passer bedst til dine lånebehov.

Læs også: Hvorfor optager man et kviklån?